Table showing saving in DK

Er vi helt holdt op med at snyde SKAT?

I 2013 fik danskerne lov til at køre privat i sine gulpladebiler. Det kunne man få lov til hvis man købte et såkaldt "Dagsbevis" fra motorregistret. Siden 2013 er den blevet en meget populær ordning og antal solgte dagsbeviser er gået i vejret. I 2015 nåede tallet op på 35 000 dagsbeviser. Sammenligner man med de 24600 dagsbeviser i 2014 er antallet steget med 25 procent. Danskerne har med andre ord et stort behov for at bruge varebilen til private ture og nogen af os er såmænd også villige til at betale for det.

Stor uvidenhed omkring skattereglerne

Vi ved vi fra undersøgelser at der hersker varierende grad af kundskab om hvad man må og ikke må med sin gulpladebil. En undersøgelse som nylig er lavet af YouGov, viser at tre ud af fire danskere der benytter bil i forbindelse med deres arbejde, ikke kender de økonomiske konsekvenser hvis man ikke fører korrekt dokumentation af hvordan man bruger sin erhvervsbil.

I øjeblikket blæser der en god vind fra vest over det danske erhvervsliv efter nogle magre år under finanskrisen. Antallet af solgte varebiler stiger i takt med vækst i dansk byggeri. Kombinerer man det med uvidenheden om skattereglerne, så er der nok stadig mange derude som tager chancen. Men køre man en tur i gulpladebilen, uden at bestille dagsbeviset så tager man en stor risiko. Prøver man at snyde SKAT, bevidst eller ubevidst, så klapper fælden en dag og det betyder store økonomiske konsekvenser for både ejer af og ansat i virksomheden.

Sådan er reglerne for et dagsbevis

    • Hvert dagsbevis gælder i ét døgn, fra kl. 00.00 til 23.59.
    • Der kan højst købes 20 dagsbeviser til hver bil i et kalenderår (1. januar til 31. december).
    • Dagsbeviset skal købes mindst 1 time før den private kørsel påbegyndes.
    • Der kan tidligst købes et dagsbevis 45 dage, før det skal bruges
    • Dagsbeviset skal medbringes i bilen. Print din kvittering, eller medbring den elektronisk (fx på e-mail). Det er dit ansvar, at kvitteringen kan læses
    • Dagsbeviser kan ikke refunderes eller flyttes til andre dage, og ubrugte dagsbeviser kan heller ikke refunderes.

Hvad koster et dagsbevis?

Har man trukket hele momsbeløbet fra køretøjet ved køb/leje så er priserne for:

Køretøjer med en vægt på højest 3.000kg: 225 Kr.

Køretøjer med en vægt mellem 3001-4000kg: 185 Kr.

Har man trukket dele af momsen fra ved køb/leje

Dagsbevis: 185 kr.

Det skal du huske

En ting som alle skal være opmærksom på er, at tidsperioden for dagsbeviset ikke løber i 24 timer men gælder indenfor en fastsat tidsperiode som lyder 00.00-23.59. Altså, køber man eksempelvis et dagsbevis fredag eftermiddag, varer dagsbeviset kun frem til fredag aften kl 23.59. Så hvis man går rundt med planer om at lige smutte en tur i IKEA med varevognen, om lørdagen og ikke har købt 2 dagsbeviser, ja så klapper fælden hvis SKAT mod formodning har "Stop-en-vej" eller køre en aktion på IKEA’s parkeringsplads. Kan du der ikke modbevise - ved hjælp af f.eks. en elektronisk kørebog - at du ikke plejer at smutte en tur til IKEA hver lørdag, ja så kan det blive rigtig dyrt. Så husk - 2 dagsbeviser, 1 til fredag og 1 til lørdag.

Er du ejer af virksomheden og betaler medarbejderens dagsbevis, skal medarbejderen betale skat af beløbet. Det er A-indkomst, og der skal der trækkes A-skat og am-bidrag fordi det er en særlig beskatning af fri bil.

Her kan du bestille dagsbeviset til din gulpladebil!

/Kenneth