ABAX

JH El og Køl var ikke solgt på idéen om tracking – men så gik der 30 dage

JH El og Køl

Hos JH El og Køl var tvivlen til at mærke, da de startede med at bruge tracking som en aktiv del af driften. Ville medarbejderne føle sig overvågede? Hvad var fordelene overhovedet i det? Efter kun én måned var tvivlen fordampet som dug fra solen. 

Mød JH El og Køl

Hos JH El og Køl specialiserer de sig i el, køl og ventilationsløsninger. Og med egne ord favner de bredt – de har nemlig både kunder i det private, indenfor erhverv og det offentlige. 

Og da vi snakker med Rasmus Skov Madsen fra JH El og Køl, er der heller ingen tvivl om, at der er gang i biksen. 

Telefonerne bimler og bamler i baggrunden, og de ansatte render ind og ud, mens Rasmus tager en tår af kaffen. For det er fredag, og før vi rammer fyraften, skal opgaverne i mål. 

Den 12 mand stærke virksomhed har nok at se til – hvilket tre Gazeller på tre år vidner om. Men trods travlhed, var det faktisk først sidste år, de begyndte at bruge tracking i deres setup. 

Og det var bestemt ikke uden forbehold. 

Chefen var ikke med på idéen

Hos JH El og Køl havde de en del forbehold, før de investerede i tracking. 

Kommer vores ansatte til at føle sig overvågede?

Hvad kan vi egentlig bruge det til?

Hvordan skal tracking hjælpe os på bundlinjen?

Det er bestemt ikke første gang, vi møder de forbehold. Har man ikke brugt tracking før, kan det være svært at se fidusen. Så vi forstår egentlig godt, hvorfor chefen hos JH El og Køl ikke var helt solgt på idéen. 

Kan tracking gøre en forskel på kun 30 dage? Svaret kom bag på dem

Trods forbehold var chefen heldigvis klar på at give det en måned. Det var gratis, så der var ikke noget at miste.

“ABAX kontakter os lige efter, vi har haft en “dans” med en kunde om fakturering. Så jeg fik overtalt min chef til, at vi skulle give det et skud med en gratis prøvemåned”.

Rasmus Skov Madsen

Så var spørgsmålet bare

Ville chefen få ret, eller havde Rasmus fat i den lange ende? Og ville det overhovedet gøre en mærkbar forskel efter kun 30 dage?

30 dage senere talte resultaterne for sig selv

Før, de 30 dage var gået, var konklusionen klar: 

Allerede inden måneden var gået, var chefen blevet rigtig glad for det. Han kunne se, det virkede. Det tjener sig hjem på korrekt fakturering alene. Og så er det bare en bonus med alt det andet. Uden at have nørdet det helt, kan jeg sige, det er en indtjening”, siger Rasmus Skov Madsen

Men hvad er det helt præcist, der gør, at tracking er med til at skabe en bedre bundlinje hos JH El og Køl? Lad os tage et kig på, hvordan de bruger tracking til at øge indtjeningen ⬇️

Sådan bruger JH El og Køl tracking til at øge indtjeningen

Hos JH El og Køl har de trackere i deres biler og på en del af deres værktøj. Og selvom de ikke holder øje med præcis, hvor meget ekstra de tjener ved at bruge tracking i deres virksomhed, er Rasmus ikke i tvivl om, at produkterne fra ABAX gør en forskel.

5 konkrete måder, JH El og Køl bruger tracking til at tjene flere penge: 

#1 | Korrekt fakturering af kunder

JH EL og Køl kan i dag nemt og hurtigt se, hvor længe deres ansatte har været på en specifik opgave – og sammenholdt med mandskabets timesedler, kan både JH El og Køl og kunden sort på hvidt se, hvor mange timer, det drejer sig om. 

“Nu kan vi dokumentere og redegøre 100% for vores tid, hvis der er problemer eller uenigheder med en kunde. Det er også en af grundene til, de ansatte er med på det, for det er også en sikkerhed for dem”.

- Rasmus Skov Madsen

#2 | Færre penge hos grossister 

Det er ikke altid til at vide, hvad man får brug for på en given opgave. Og så risikerer en montør pludselig at mangle vigtige dele eller værktøj – og så må de både bruge tid og penge på at køre til en grossist efter det. 

Det slipper de for med tracking. 

“Hvis en af vores montører står og mangler noget, mens de er på en opgave, kan de hurtigt se, hvem der er i nærheden. Så skal de bare kontakte dem, og så kan en kollega køre forbi med det, de mangler. Så slipper de for at skulle bruge ekstra tid og penge hos en grossist”.

- Rasmus Skov Madsen

#3 | Bedre styr på overarbejde og tidsregistrering generelt

Tanken om at blive overvåget afholder mange fra at bruge tracking i deres virksomhed – men som Rasmus siger: Hvis man har rent mel i posen, er det jo ikke noget problem. 

“Det hjælper de ansatte til bedre at holde styr på deres timer og få skrevet det korrekte på timesedlen. Både fordi de nemmere selv kan tjekke det i appen og fordi, de ved, vi kan gå ind at tjekke. Det er ikke noget, vi gør, med mindre vi har en god grund til det – men vi kan godt finde på at køre en stikprøve engang imellem”.

- Rasmus Skov Madsen

#4 | Slut med glemt værktøj

Når man som JH El og Køl kører i stort set hele landet, er det ikke det sjoveste på jorden, når man lidt for sent opdager, man har glemt vigtigt værktøj – både fordi, det aldrig er sjovt at køre to gange efter det samme, og fordi det er tid, der ikke kan faktureres. 

“Vores ansatte får en SMS, hvis de har glemt et eller andet, og det har allerede hjulpet os flere gange. Vi arbejder i hele landet og i Norge, hvor der før er blevet glemt værktøj, og det er altså ikke en tur, man har lyst til at tage flere gange”.

- Rasmus Skov Madsen

#5 | Bedre chauffører = mindre service og lavere brændstofforbrug

Med ABAX tracking får de ansatte scores efter, hvor godt de kører – og det betyder bedre chauffører, mindre service og et generelt lavere brændstofforbrug. 

“Vores ansatte har lidt en intern konkurrence om, hvem der kører pænest – så der kører et par interne drillerier med, hvordan de ligger inde i appen”.

Rasmus Skov Madsen

Læs mere om, hvordan du kan holde styr på dine værktøjer

ABAX Insights – Modtag vores nyhedsbrev