Gratis bil med ABAX
Selv om det kun er nullermænd der er helt gratis, kan du med en af de nye brændstof-økonomiske mindre biler og et beskedent antal firmabetalte kilometer faktisk køre gratis hele året. Kravet er en fuldkommen præcis kørebog, som til enhver tid kan godkendes af SKAT. Opfyld det med ABAX elektronisk kørebog.
Af Nicolai Lassen
Det er et ufravigeligt krav at det fremgår klart af kørebogen hvor du som medarbejder har været for din arbejdsgiver og hvornår? Arbejdsgiverens manglende godkendelse på bare ét enkelt bilag kan blive meget dyrt for den enkelte. Hvis der ikke er styr på bilagene bliver kørselsgodtgørelsen skattepligtig. Finder SKAT de mindste fejl risikerer du et skattesmæk, herunder beskatning af de sidste 3 års udbetalte kilometerpenge.
Med ABAX elektronisk kørebog i bilen er mange problemstillinger løst. Alle ture er logget automatisk, så både virksomhed og medarbejder har en 100% automatisk kørebog. Dermed 100% dokumentation til SKAT. Tilbage ligger opgaven i virksomheden, at ledelsen skal attestere medarbejderens kørsel. Også i de tilfælde, hvor bilaget er elektronisk, skal kontrollen kunne dokumenteres.
Vejen til gratis bil lige for. En lille, brændstoføkonomisk bil tjener hurtigt sig selv ind, hvis man bruger den i firmaets tjeneste. Hver jobkilometer kaster 3,67 skattefrie kroner af sig, mens det kun koster ca. 2 kroner alt inklusiv at køre en kilometer i de mest totaløkonomiske biler.
ABAX elektronisk kørebog er til gavn for både arbejdsgiver og dig som medarbejder. Arbejdsgiver har fuld dokumentation over den firmarelaterede kørsel, mens du har sikkerhed for at huske alle dine kørte kilometer i firmaets tjeneste. Glemmer du blot 5 kilometer dagligt, bliver det hurtigt til 800 kr. mindre om måneden.
Hvor meget man skal køre før der er overskud på det samlede bilbudget afhænger selvfølgelig af hvor mange private kilometer der lægges på landevejen. I regnestykket har vi inkluderet alle omkostninger. Også en typisk forsikring, service, dæk, ejer afgift og selvfølgelig fuld finansiering. Udgangspunktet er 20.000 km om året inklusiv både privat og firmakørsel. Ejer perioden er sat til fire år.
Et godt eksempel er den nye VW Up. Kombinationen af lav pris, forventet pæn gensalgspris om 4 år, og glimrende benzinøkonomi gør Up til en pengemaskine uden lige for dig som ansat. Allerede ved 10.735 km i firmaets tjeneste er der overskud til familien. Med andre ord kan du som ansat køre 9.265 km ganske gratis kilometer, beregnet ud fra en samlet årlig kørsel på 20.000 km.
Husk bare, at kravet er en fuldkommen præcis kørebog som til enhver tid kan godkendes af SKAT. Den får du med ABAX.