ABAX

Privatbenyttelsesafgift og papegøjeplader: Alt om regler, afgifter og fradrag

Betaling af privatbenyttelsesafgift gør ikke nødvendigvis privat kørsel på papegøjeplader gratis. Har du en papegøjepladebil, overvejer du at anskaffe dig en eller skifte fra gule plader til papegøjeplader? Når det kommer til papegøjeplader, er det essentielt, at du har styr på alt relevant dokumentation – lige fra forholdet mellem privat- og erhvervsmæssig kørsel til hvorvidt, der er brug for beskatning af fri bil. 

Sadaf Ali
Privatbenyttelsesafgift og papegøjeplader: Alt om regler, afgifter og fradrag

Kan du med ro i maven sige, du har 100% styr på alle regler og dokumentation, når det kommer til papegøjeplader og privatbenyttelsesafgift? Og er du sikker på, du får alle de fradrag, du er berettiget til? Hvis svaret er ja, tager vi hatten af for dig! 

… Hvis du stadig har tvivl eller spørgsmål ift. reglerne for papegøjeplader, er der ingen grund til panik – herunder får du svar på nogle af de mest almindelige faldgruber, når det kommer til netop papegøjeplader regler, privatbenyttelsesafgift, fradrag og meget mere. 

I artiklen her får du blandt andet svar på:

  • Hvad er papegøjeplader og privatbenyttelsesafgift?

  • Hvad er satserne for privatbenyttelsesafgift?

  • Er papegøjeplader relevant for mig?

  • Hvilke regler skal jeg være opmærksom på?

  • Hvordan skifter man til eller fra papegøjeplader?

  • Hvad er reglerne for leasing af bil på papegøjeplader?

Og meget mere – vi har forsøgt at komme hele vejen rundt om papegøjeplader, men hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i os. Så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe dig. 

Hvad er papegøjeplader?

Papegøjeplader er en mellemting mellem gule og hvide plader. Hvor gule plader udelukkende er til erhvervskørsel og hvide plader til privatkørsel, kan du bruge papegøjepladerne til begge dele. Biler med papegøjeplader er som udgangspunkt varevogne og varebiler, da der ikke må være bagsæder i en papegøjepladebil.  

Det vil sige, at en papegøjeplade er en bil, der både har en gul og en hvid nummerplade – og papegøjepladen indikerer, at du har betalt afgifter, der giver dig ret til at bruge bilen både på jobbet og til familieturen til Lalandia. 

Papegøjeplader bruges typisk i erhverv, hvor det er relevant også at kunne bruge den samme bil til private ærinder – derfor er der ikke noget krav om, at bilen kun må bruges til det ene eller andet. 

Når du kører på papegøjeplader, skal du betale privatbenyttelsesafgift

Selvom du slipper billigere, når det kommer til registreringsafgift (sammenlignet med hvide plader), skal du betale et afgiftstillæg – en privatbenyttelsesafgift, når du kører på papegøjeplader. 

Privatbenyttelsesafgift, en slags papegøjeplade-afgift, skal betales for, at du har ret til at bruge bilen privat. 

Hvor meget, du skal betale i privatbenyttelsesafgift, kommer an på:

  • Hvornår bilen er indregistreret første gang

  • Bilens totalvægt

Hvad det koster at køre på papegøjeplader, kommer desuden an på, hvordan fordelingen er mellem privat og erhverv i forhold til antal kørte kilometer. 

Hvis du fx kun bruger bilen privat, skal du betale fuld privatbenyttelsesafgift. Bruger du bilen til både privat og erhverv, skal du derimod betale 50% i privatbenyttelsesafgift. 

ABAX Elektroniske kørebog hjælper dig med at holde styr på privat og firmakørsel - klik her og se, hvorfor det er en god forretning for dig >>

Se privatbenyttelsesafgift satser for 2022:

Bilens totalvægtRegistreret første gang efter 2. juni 1998 og til og med 24. april 2007Registreret første gang den 25. april 2007 eller senereTil og med 2 tons1.120 kr6.250 kr.Over 2 tilog med 3 tons6.250 kr6.250 krOver 3 til og med 4 tons6.250 kr18.560 kr

Kilde: skat.dk

Regler for biler på papegøjeplader, du bør skrive bag øret

Når du betaler privatbenyttelsesafgift, betyder det ikke nødvendigvis, at din tur kørt på papegøjeplader bliver gratis. 

Der kommer flere og flere varebiler på papegøjeplader, og mange tror, at de kan undgå firmabilbeskatning, når de kører i bil på papegøjeplader. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at din tur ikke nødvendigvis er gratis – noget, du skal være særligt opmærksom på, hvis du ikke selv ejer bilen. 

Her er et konkret eksempel:

Hvis du skal en tur i Tivoli, betaler du for indgangsbilletten. Når du så er kommet ind i Tivoli, skal du igen betale for at prøve en forlystelse. 

Det er lidt det samme med en papegøjepladebil. 

Privatbenyttelsesafgiften er din indgangsbillet. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du slipper for omkostninger ved at køre privat i bilen. Hvis du er ejer af bilen, kan du sagtens køre privat i bilen ved at betale privatbenyttelsesafgiften. Men hvis bilen indgår i virksomheden, skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes af fri bil, hvis den også bruges privat af medarbejderen. 

Regler ift. papegøjepladebiler, du skal huske:

  • Fri bil beskattes ligesom løn og skal indberettes til SKAT via e-Indkomst

  • Den skattepligtige værdi afhænger af bilens pris og alder

  • Det har ingen betydning, hvor meget den ansatte kører i bilen. Det er rådigheden over bilen, der skal beskattes af

Du får fradrag for kørte kilometer – men du bestemmer ikke selv procentfordelingen

Mange tror, at de kan indgå en aftale med SKAT, når det kommer til at fastsætte procentfordelingen mellem privat kørsel og erhvervskørsel – men sådan spiller klaveret (desværre) ikke. 

  • Når du bruger privat bil i virksomheden, kan du få fuldt fradrag på momsen af løbende driftsudgifter på biler op til 3 tons – og det gælder både på det erhvervsmæssige og private. 

  • På biler mellem 3-4 tons, er der delvist fradrag på momsen, som fastsættes efter et skøn (forholdet mellem private og erhvervsmæssige kilometer).

  • Ved leasing af bil på papegøjeplader kan en tredjedel af momsen fra leasing-ydelsen normalt fratrækkes. 

  • Ved brug af privat bil i virksomheden, kan man, i tillæg til fradrag af momsen, også få fradrag af udgifterne af den erhvervsmæssige del af kørslen – enten ved at benytte skatterådets takster eller faktiske udgifter af den erhvervsmæssige kørsel.

Ved at lade bilen indgå i virksomheden, og den derfor indgår i virksomhedens økonomi, kan alle bilens udgifter trækkes fra virksomhedens regnskab.

Hvis du vil have mest muligt ud af dit fradrag, skal du føre kørebog

Hvis du vil have mest muligt ud af dine fradrag, som du jo reelt set har krav på, skal du føre kørebog

Rigtig mange går glip af besparelser og fradrag, fordi dokumentationen kan være overvældende – men det behøver det ikke nødvendigvis at være. I dag kan rigtig meget af det (hvis ikke det hele) nemlig dokumenteres helt automatisk. 

Når det kommer til beskatning af bil på papegøjeplader, kan du med din kørebog undgå fejl, da du helt automatisk kan dokumentere forholdet mellem erhvervsmæssige og private kørte kilometer. Og med ABAX elektroniske kørebog er du til en hver tid sikret, at du har den rette dokumentation, så du både får de fradrag, du har krav på – og en enkelt effektiv og tidsbesparende løsning. 

 

Papegøjeplader er ikke for alle – her er hvorfor

Papegøjeplader kan være en god løsning for dig, der:

  1. Ikke har brug for bagsæder

  2. gerne vil have en fed bil uden nødvendigvis at vælte budgettet

  3. Af praktisk årsager bruger varebil til både privat og erhverv

Når det er sagt, er der selvfølgelig en række forhold, du skal overveje, før du sætter gang i projekt papegøjepladebil. 

Ja, det er billigere at anskaffe sig en bil på papegøjeplader – og jo dyrere en bil, jo mere kan du spare. Til gengæld må du undvære bagsæderne, og så skal du betale privatbenyttelsesafgift. Så hvis du vælger at anskaffe dig en papegøjepladebil, fordi du gerne vil have en lækker øse at køre i privat, skal du lige bide mærke i, at du så skal betale den fulde afgift.

FAQ – spørgsmål og svar om papegøjeplader:

Kan man få papegøjeplader uden firma?

Du kan som medarbejder få stillet en bil på papegøjeplader til rådighed af det firma, du er ansat hos – men her skal du være opmærksom på, at der gælder nogle lidt andre regler, end hvis du selv ejede bilen. 

Som medarbejder, der også bruger bilen privat, skal du nemlig betale skat af værdien af fri bil. Den skattepligtige værdi af bilen er afhængig af bilens alder og pris.

Hvorfor hedder det papegøjeplader?

Papegøjeplader blev oprindeligt brugt til motorcykler, der skulle bruges både privat og med en varesidevogn. De nye nummerplader blev indført i 1953, og der gik ikke lang tid, før alle kaldte pladetypen for papegøjeplader – sikkert på grund af de mange farver. 

I 1957 blev papegøjeplader indført til biler – men så blev det faktisk udfaset igen i 1970. I 2009 valgte man at genetablere papegøjepladerne til biler. 

Kan du skifte fra papegøje plader til hvide plader?

Ja, du kan skifte fra papegøjeplader til hvide plader – men det er ikke det nemmeste i verden. 

Hvis du vil skifte fra papegøjeplader til hvide plader, skal du helt konkret lave en ombygning af bilen

Før du kan omregistrere din bil på papegøjeplader, skal du:

  • Montere bagsæder

  • Have seler, der fungerer, bag i bilen

  • Betale for registreringsafgiften – og det er ikke helt billigt at omregistrere til en bil på hvide plader

Hvordan skifter man fra gule plader til papegøjeplader?

Hvis du har investeret i en bil på gule plader, har du mulighed for at skifte til papegøjeplader ved at få bilen omregistreret. Et sæt papegøjeplader koster 1.180 kr. [2022 niveau]. 

Hvad er reglerne for leasing af bil på papegøjeplader?

Du kan lease eller leje en bil på papegøjeplader, og her har du mulighed for at få et delvist momsfradrag – hvis du altså har en omsætning på mere end 50.000 kr./året. Du kan få fradrag på en tredjedel af den moms, du betaler af lejen. 

Når du leaser en bil papegøjeplader, som du eller dine ansatte også bruger privat, skal du desuden stadig betale 50% i privatbenyttelsesafgift. 

Hvem må køre på papegøjeplader?

Som ejer i en virksomhed kan du køre på papegøjeplader i egen bil, og som ansat må du køre i bil på papegøjeplader, som bliver stillet til rådighed af virksomheden. Papegøjeplader bruges oftest i erhverv, hvor det giver mening at en varevogn kan bruges både privat og erhvervsmæssigt. 

Får du det fradrag, du er berettiget til? Sådan finder du ud af det

Hvis du vil udnytte det fulde potentiale af de fradrag, du potentielt har ret til, kræver det en præcis kørebog – og det gælder uanset, om du er ansat eller ej. På den måde er du sikret al nødvendig dokumentation, og så bliver det meget lettere for dig at få det, du har krav på. 

Drømmer du om en smartere kørebog end den, du måske bruger nu? Hos ABAX hjælper vi dig med at skræddersy en løsning – eller pege dig i retningen af en af dem, vi allerede har på lager, så du kan få 100% kontrol i hverdagen og i dine køretøjer. 

Du kan ringe til os på 72 40 66 00 eller skrive til kundecenter@abax.dk – vi har altid tid til en uforpligtende snak med dig om dine muligheder.